4.11.11

Dagens ret - Kamutpizza

Der var 'fredagsmad' på programmet! Hvilket her i huset typisk betyder pizza, lasagne, burger eller lignende :o)
I aften blev det så hjemmelavet pizza - lavet på kamutmel og med en god kraftig tomatsauce, frisk mozzarella, frisk basilikum, høvlet parmesan og hhv. chorizo og parmaskinke.

Før den med chorizo kom i ovnen:










































Lige kommet ud af ovnen:










































Pizza (2 store)

1 pk øko gær
3 dl lunkent vand
1 tsk lys agavesirup
2 spsk olivenolie
1/2 tsk salt
ca. 450 g kamutmel

Rør vand, gær, agavesirup og olie sammen. Jeg synes det er nemmest på røremaskinen med dejkrog. Kom kamutmel i lidt efter lidt sammen med saltet. Ælt dejen længe og godt sammen. Når dejen slipper skålen og ikke klistrer behøver den ikke mere mel.
Lad dejen hæve mindst 1-2 timer - gerne længere.

Rul dejen meget tyndt ud. Brug ekstra kamutmel ved udrulningen.

Kom fyld på og bag pizzaerne nederst i en 250 grader varm ovn (over- og undervarme) i ca. 12-15 min. (afhænger af ovnen).


Pizzasauce (nok til i hvert fald 3 pizzaer)

2 dåser hakkede tomater
1 dåse tomatpuré
4 fed hvidløg, finthakket
1 tsk salt
Friskkværnet peber
3 tsk mørk agavesirup
2 tsk mørk balsamico
1 tsk tørret basilikum

Det hele koges godt sammen til en tyk kraftig tomatsauce. Saucen er klar til at blive smurt i et tyndt lag ud over den udrullede pizzadej.


3 kommentarer:

  1. Mums, lækker weekendmad. Har linket mig til din blog og glæder mig til at følge med.

    SvarSlet
  2. Velkommen til :)

    SvarSlet
  3. For søren hvor ser det godt ud

    SvarSlet