8.12.11

Karameller

Jeg har kogt flødekarameller i dag – med havsalt! Uhm... :o)
De er godt nok blevet lidt hårde i det, men de smager fantastisk. Jeg tror, jeg vil prøve igen – og så få købt noget glukosesirup. Måske det alligevel gør en forskel. I dag havde jeg kun en lys økologisk sirup i skabet.










































Saltkarameller

2 1/2 dl piskefløde
125 g økologisk rørsukker
60 g glukosesirup (jeg brugte økologisk lys sirup)
1/4 tsk vanillepulver
1/2 spsk havsalt i flager

Fløde, rørsukker, sirup og vanillepulver blandes og koges op. Lad blandingen småkoge, indtil den tykner og bliver sej. Rør jævnligt. Jeg målte med et sukkertermometer – og tog karamellen af ved 135 grader. Rørte hurtigt saltflagerne i, inden jeg hældte karamellen i en silikone-brødform og lod den afkøle. Den er nemmest at vende ud og skære i mindre stykker, mens den stadig er lidt lun.
Jeg pakkede karamellerne ind i små stykker madpapir.

Næste gang prøver jeg som sagt med glukosesirup og måske skal de heller ikke koge lige så længe.

5 kommentarer:

  1. Min datter og jeg har lige i skrivende stund hældt karameller op i fad til afkøling. Dog uden salt. Det ser jo bare så lækkert ud! Kh C

    SvarSlet
  2. Hjemmelavede karameller er bare for lækre – jeg håber, jeres blev rigtig gode :)

    SvarSlet
  3. Mmm, hvor ser de bare super gode ud! Tak for opskriften :)

    SvarSlet
  4. Hej Heebaz,

    Jeg er ved at arrangere et kundepanel for Tiger, vi vil have særlig fokus på bloggere der skriver om hobby og bolig. Jeg har kigget lidt på din blog og kunne godt tænke mig at invitere dig. Skriv venligst til mig, hvis du er interesseret i at komme.

    Mvh.
    Anders Højlund Andersen
    aha@zebra.as

    SvarSlet
  5. Anonym7.6.12

    Hvor er det bare en super fin blog du har! Glæder mig til at følge mere med, ha en dejlig aften.

    SvarSlet