19.6.11

Travlt, nyt og fornøjelser

Ja, det må blive overskriften.

Den sidste tid er fløjet afsted. Det har været hektisk med alt for lidt søvn. Jeg har forsøgt at følge med på alle de mange blogs, jeg elsker at læse. Men det er desværre ikke blevet til så meget. Overskuddet til selv at få blogget har været ikke eksisterende.

Men nok om det. Indtil videre har denne weekend været rigtig dejlig. Med invitation til fødselsdagsbrunch i går og et dejligt gensyn med Anastacia til koncert i går aftes ved Rosenborg Slot. En til tider lidt våd fornøjelse – men en rigtig god koncert. Jeg fik ikke rigtig nogle gode billeder.

Nu er jeg med sommerfugle i maven på vej til blogtræf på Østerbro. Jeg glæder mig, men er også ret spændt. Det ligner mig ikke ret godt at springe ud i at møde helt fremmede mennesker. Men jeg er nu sikker på, at alle er søde :-)

Jeg føler mig ret modig i dag :-)



- Posted using BlogPress from my iPhone